G7: 7 grunde til at besøge provinsen Groningen

Hvad er det, som gør Groningen helt speciel? På en weekendtur kan du lade dig overraske af byens og provinsens mange forskellige ansigter, med Groningens egen G7.

Byen Groningen

Groningen er en studieby med Hollands yngste befolkning. Her finder du utallige museer, gallerier, theatre og festivaller med hollandsk og udenlandsk talent. På udendørsserveringer med udsigt til gammel og ny arkitektur kan du tage en velfortjent pause fra dagens lange shoppingtur. Du kan også besøge en af de mange baggårde, haver eller parker. I Groningen er naturen altid rundt om hjørnet. Denne vinter er der desuden en udstilling om David Bowie på Groninger Museum.
www.visitgroningen.com

Lauwersmeer

Da Lauwerszee (Lauwershav) i 1969 blev lukket af fra Vadehavet, opstod Lauwersmeer (Lauwerssø): der ikke uden grund er en nationalpark i dag. I det imponerende naturområde lever særlige dyr og planter i sammenspil med vandet. Digerne, vandhullerne og afbrydelserne i dæmninger i området minder om, at menneskene i mange hundrede år har boet side om side med vandet. Lauwersmeer ligger ud til Verdens Kulturarv Vadehavet og er udgangspunkt for en rejse til øen Schiermonnikoog, hvor der ligeledes findes en nationalpark. En helt særlig oplevelse.
www.lauwersmeer.groningen.nl

Verdens kulturarv Vadehavet

Vadehavet hører til i toppen af Unescos udvalgte Verdens Kulturarv. Efter Alperne er det Centraleuropas største vildnis og den groningske del er stadigvæk helt uberørt. Området er af international betydning, fordi det er en yngleplads for Nordsøen og et sted hvor millioner af (træk)fugle hviler, spiser og yngler. Desuden er vadehavsområdet det perfekte levested for sæler. En klassisk aktivitet i vadehavsområdet er at vandre på vadehavsbunden. Ved lavvand er det muligt at gå til vadehavsøerne til fods.
waddenland.groningen.nl/en

Bourtange

Ofte angrebet, aldrig besejret! I fæstningen Bourtange, som er restaureret til sin tidligere storhed, bliver fortiden levende. Også området omkring fæstningen er værd at opleve. Regionen Westerwolde er kendt for sin alsidige natur med både skove og hede og vandløb og enge.
www.toerisme.groningen.nl

Borge

De groningske borge var oprindeligt nogle middelalderstenhuse og er solide bygninger, hvor de rige beboere i provinsen Groningen følte sig trygge. De blev udbygget til rene pragtstykker og beboet af store, adelige familier. Engang var der omkring 100 borge i provinsen, men mange er desværre blevet ødelagt. I dag er der 16 borge tilbage, flere af dem fungerer som museum.
Borge i Groningen >>

Kirke

Stolt tårner de ud over Groningens marker, de smukke, gamle kirker, som ofte er bygget i enkel romansk eller romansk-gotisk byggestil. Nogle af kirkerne er åbne for offentligheden - du kan hente nøglen til kirken hos kirkens naboer.
Kirke i Groningen >>

Højer

Groningen er fyldt med højer - gamle bakker, som er lavet af mennesker, og som beskyttede beboerne for tusind år siden mod højvandet. I dag har man digerne, og derfor er de blevet overflødige, og i nogle tilfælde er de blevet afgravet. På de steder, hvor de gamle bakker stadig ekstisterer, er byens kirke stadig ofte byens højeste punkt.

Groningen provins har mange ansigter. Mere om Groningens regioner:
eemsdelta.groningen.nl
oldambt.groningen.nl
veenkolonien.groningen.nl
waddenland.groningen.nl
westerkwartier.groningen.nl
westerwolde.groningen.nl

Del denne side