Verdens cykelby nr. 1

Intet sted i verden er cykling så populært som i Groningen. Cykling er en del af vores DNA, og stort set hver indbygger i Groningen er den stolte ejer af en jernhest. Cirka 61% af al trafik gennem byen foregår på cykel. Det er helt unikt!


Groningen er en cykelvenlig by, og det betyder, at cykeltrafikken glider let. I nogle trafiklys er der indbygget specielle regnsensorer, som giver cykler forkørselsret, når det regner. Cykelstier anlægges og forbedres løbende og der er trafikknudepunkter, hvor cyklister fra alle retninger får grønt lys samtidigt, så de kan krydse gaden på tværs. Det virker måske lidt kaotisk, men i praksis fungerer det upåklageligt. Den travleste cykelsti løber langs vejen Korreweg – den bruges nemlig dagligt af godt 15.000 cyklister.


Cykelreparationer Cykelreparationer

Groningens Hovedbanegård er et oplagt sted at få en fornemmelse af Groningens store cykelmani. På cykelparkeringen foran banegården er der plads til hele 10.000 cykler. Cykelparkeringer som denne, med overvågning, kan du finde overalt i byen. Det er praktisk, da cykler desværre også nogle gange bliver stjålet. 

Rigtige cykelentusiaster bør kigge forbi Spaak, som er en helt ny cykelcafé i Groningen. Og selvfølgelig bliver de nødt til at leje en cykel og cykle den 20 km lange cykelrute omkring søen Paterswoldsemeer! 


Paterswoldsemeer Paterswoldsemeer

Del denne side